Roser til mesteren ved hans fjerde danske koncert
I aftes gæstede Neil Young Forum Horsens til hans fjerde danske koncert i år, oven på to koncerter i Falconer Salen i København i februar og en på Roskilde Festival i juli. Og endnu engang havde anmelderne roserne fremme, selvom der dog også var enkelte torne fremme.
Ekstra Bladets Henrik Queitsch uddeler fem ud af seks stjerner og skriver blandt andet:
”Der blev som altid vekslet mellem intime ballader og overvældende tsunami-rock, begge dele afleveret med lige stor intensitet. Vi har i dén grad at gøre med en mand, som mestrer sine virkemidler uden at det på nogen måde lyder som rutine. (...)
Young fik for fjerde gang i år understreget, at han er i en klasse for sig. Det er sgu en ret imponerende stime.”
BT’s Mathias Nielsen uddeler ikke stjerner – lidt overraskende, måske er det en fejl – men er tydeligvis begejstret. Han skriver blandt andet:
”Det hele startede faktisk præcis som den knap så suveræne koncert på Roskilde festival for knap to måneder siden, men Neil nøjedes ikke med en reprise, og allerede et par sange henne fik vi en formidabel, over ti minutter lang version af ”Cortez the Killer” fra klassiske ”Zuma”; muligvis den 62-årige canadiers bedste guitarjam overhovedet. Og udgaven i Horsens var bestemt ikke albumversionen underlegen.”
Mathias Nielsen konkluderer:
”Selv ikke de tre nye, knap så heldige sange kunne ødelægge helhedsindtrykket: Fire gode gange Young på ét år. Han skal være hjerteligt velkommen til et gentage dét her trick igen. Der må være et par guitarer til overs i samlingen, som stadig mangler at få tæv.”
I Jyllands-Posten er Anders Houmøller Thomsen dog en anelse forbeholden. Han uddeler kun fire ud af seks stjerner og skriver blandt andet:
”Repertoiret rundede i Horsens lidt for mange Young-sange på det jævne (bl.a. "Just Singing a Song Won't Change The World" og "Sea Change"), som hovedpersonen fulgte en impuls til at lufte, og sammen med en overdosis af massivt elektrisk guitar-maraton-jam kom den knap 2 ½ time lange koncert til at forekomme noget løs i kanten.”
Omvendt er GAFFAs Espen Strunk meget tilfreds. Han uddeler de maksimale seks stjerner og skriver blandt andet:
”Der er også en anden dikotomi på spil i tilfældet Neil Young. På den ene side er han, om nogen, en musikalsk håndværker, og navnlig når man oplever ham i koncertsituationen, bøjet over guitaren, forstår man, hvorfor anmeldere ofte har tyet til metaforer fra arbejdets og landbrugets verden, når de har skullet beskrive mandens virke.”
Espen Strunk fortsætter:
”Men på den anden side: et håndværk er noget, man kan lære. Og man kan ikke lære det, Neil Young gør. Hans tekster er sjældent rigtig gode i traditionel litterær forstand, og fungerer i mange tilfælde ikke på papiret – hvad der naturligvis heller ikke er meningen – men når Young bringer dem til live med enkle virkemidler som orgel, mundharmonika og guitar, bliver de nærværende og inspirerede på en måde, så det er svært at anskue Young som andet end en genuin kunstner. Han er således på én gang artist og arbejdsmand, og det er i grunden en sjælden kombination.”
Espen Strunk konkluderer:
”En fremragende koncert, som ikke levner undertegnede anden mulighed end endnu engang at drysse de maksimale seks stjerner ud over Neil Young og hans formidable band. Det skulle da bare mangle.”
