x

Kanye West urinerer på Grammy i Twitter-udbrud

Kanye West urinerer på Grammy i Twitter-udbrud

Skriver, at medierne og musikbranchen slog Michael Jackson og Prince ihjel

Kanye West er blandt meget andet kendt for sine vilde udfald på Twitter, og nu har han været på spil igen. Denne gang har han blandt andet tweetet en video, hvor han tilsyneladende urinerer på en af sine mange Grammyer – han har i alt modtaget 21 af slagsen – i et heftigt angreb på musikbranchen.

Rapstjernen kritiserer, at pladeselskaberne plejer at beholde masteroptagelserne af de plader, de har finansieret frem for at lade kunstnerne selv eje dem. Og han skriver, at medierne og musikbranchen slog Michael Jackson og Prince ihjel. I tilfældet Prince tweeter Kanye West et billede af Prince med påskriften "Slave" på kinden – noget, Prince gjorde i begyndelsen af 90'erne, da han forsøgte at komme ud af en pladekontrakt med Warner Music.

Kanye West skriver blandt andet, at hans pladeselskab Universal Music ikke vil fortælle, hvor meget masterne til hans albums koster, fordi selskabet ved, at han har råd til at købe dem. Han offentliggør også sine pladekontrakter.

LÆS OGSÅ: Kanye West: Ingen ny musik, før han er ”færdig” med Sony- og Universal-kontrakter

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA