Nyhed

Dansk heavy metal-festival annoncerer de første navne

GAFFA.dk – alt om musik

Nordic Noise afholdes for ottende gang i Amager Bio den 8. og 9. maj 2021, og de har nu offentliggjort de første fire bands, der skal spille på festivalen.

Det lykkedes dette år for arrangørerne at lave begivenheden om til en online livestream-koncertserie, som de kaldte ”Streaming for Vengeance”, men nu står den på at tage rigtig hævn, når Amager Bio 8.-9. maj lægger hus til Nordic Noise, som er en festival for hård rock og metal.

De har nu, som de første, offentliggjort fire navne til eventet, nemlig de danske dødsmetalveteraner Illdisposed (billedet), "motor-rockerne" Grumpynators og det unge thrash-metalband Demolizer, og ikke mindst det svenske boogierockband Transport League, som Michael Poulsen fra Volbeat er stor fan af. Både Grumpynators og Transport League skulle have spillet på festivalen i 2020 og får altså mulighed for revanche i hovedstaden.


Amager Bio beskrives som et sikkert sted at afholde festivalen, skulle restriktioner stadig blive opretholdt. Der er dog et begrænset antal billetter til salg, ikke mindst fordi et antal 2020-billetter er blevet overført til 2021s udgave af begivenheden.

LÆS OGSÅ: Paranoid 50 år: Vi kårer de 10 bedste Black Sabbath-sange

De resterende billetter kan dog købes allerede nu via dette link.


Varm op med lidt Illdisposed:

ANNONCE