x

Eksklusive koncerter: Giganter streamer gratis for velgørenhed

Eksklusive koncerter: Giganter streamer gratis for velgørenhed

Fra den 8. oktober kan man tune ind på YouTube og opleve ikke-tidligere-udgivne koncertoptagelser med kæmpenavne som The Cure, Them Crooked Vultures, Paul McCartney og Them Crooked Vultures.

Af andre navne kan også nævnes Ed Sheeran, Noel Gallagher, The Who, Muse og mange flere. Og det gøres alt sammen i den gode sags tjeneste, nemlig som støtte til The Teenage Cancer Trust, der støtter bekæmpelse af kræft hos unge patienter.

LÆS OGSÅ: Oh Land ude med dansksproget single i samarbejde med UNICEF

Musikerne har doneret liveoptagelser fra de sidste 20 år, optaget i den legendariske Royal Albert Hall, der ikke tidligere er blevet udgivet, til fonden. Og nu sender de disse optagelser ud til fans gratis, i håb om, at seere vil donere penge til fonden. Der streames én koncert om dagen, med første koncert 8. oktober. Alle koncerter sendes kl. 21.00 dansk tid.

Velgørenhedsorganisationen gør dette, fordi “den vitale støtte, vi plejer at modtage, er i krise her i 2020”. Det er nemt at støtte, og det kan gøres på organisationens hjemmeside, hvor man også kan se det fulde line-up. Desuden kan du se en trailer for optagelserne nedenfor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA