x

LISTE: 26 oversete udgivelser fra 2020

LISTE: 26 oversete udgivelser fra 2020

Bare for at gøre det helt klart: Med ”oversete” mener vi udgivelser, som vi her på GAFFA ikke har givet nok opmærksomhed.

Denne liste med 26 forskellige album er baseret på skribentens mening. Der er helt sikkert endnu flere udgivelser, vi burde gøre opmærksom på, så hold jer endelig ikke tilbage med at foreslå flere eksempler i kommentarfeltet på Facebook.

Σtella – The Break

Denne canadiske stil kaldes ”non-standard-pop”. Synth-poppet og melodiøst. Nogle steder lugter det lidt af italo disco.

Riki – Riki

Los Angeles’ mørke synth-scene er fuldstændig sydende og boblende. Riki er et LA-baseret elektronisk projekt af Niff Nawor, der tidligere spillede i dødsrockbandet Crimson Scarlet. For fans af Black Marble og Drab Majesty.

Wasted Shirt – Fungus II

Ty Segall og Black Pus skaber berusende og vild støjrock. Så meget information og spænding i denne udgivelse, at det halve kunne være nok. Forvent at blive rystet fuldstændigt igennem.

Yuksek – Nosso Ritmo

Den franske producerveteran kombinerer disko og tropisk pop med samtidens lidt mørkere elektroniske hybrider. Et af årets mest gennemførte sansealbum.

Wajetta – Don't Let Get You Down

Reggie Watts og John Tejada samarbejder fortsat som Wajetta og udgiver musik gennem Flying Lotus’ pladeselskab Brainfeeder. Det er elektronisk musik med rødder i afrofunk, Detroit-techno, Chicago-house og 70’ernes hiphop-scene.

U.S. Girls – Heavy Light

Meghan Remys projekt, U.S. Girls, udgav tidligere i år sit syvende album gennem pladeselskabet 4AD. Det er som sædvanligt retrominded og lo-fi-udsmykket indie og henvender sig til fans af Carla Dal Forno, Julia Holter og Ariel Pink.

Four Tet – Sixteen Oceans

Four Tet er en af samtidens mest elskede og anerkendte electronica-artister. Naturen er helt tæt på, og loops'ene trækker lytteren helt ind i det musikalske univers.

Porridge Radio – Every Bad

Først var det Brighton-fødte Dana Margolins eget sadcore-fra-soveværelset-projekt, men nu er det blevet til et band. Every Bad er blevet rost i hele den vestlige verden, men her i GAFFA-land er det gået vores næse forbi. Cool indie med følelserne uden på tøjet og med baggrundslinjer, der skriger af en ægte Velvet Underground-ånd.

Anna Ran – Desert Flower

Efter flere år med projekter og musikalske samarbejder udgav Anna Ran sit debutalbum i eget navn. Med hjælp fra Anna von Hauswolff, Sumie og Sara Parkman skaber hun et album, som er svævende, men samtidig holder lytteren på vagt. ”Et lydlandskab, der lige såvel kunne være sprunget ud af Californiens ørken som den svenske muld, som det er produceret i”, står der i pressemeddelelsen om albummet.

Half Waif – The Caretaker

Stemningsfuld elektronisk indie for fans af soveværelsespop og i særdeleshed Radioheads mere elektroniske udspil.

Jordana – Classical Notions Of Happiness

Nogle gange føres tankerne hen på CocoRosies søde og smukke musik i 2000-tallet og andre gange på energisk lo-fi alternativ 90’er-rock. For fans af Girl In Red.

The Chats – High Risk Behavior

De australske garagepunk-skurkes sange handler på same tid om alt og ingenting. Seinfeld-punk. Masser af humor for fans af Amyl And The Sniffers.

Yves Tumor – Heaven To A Tortured Mind

Albummet pendler mellem psykrock og ren pop. En eklektisk historie af fineste snit! Yves Tumor har fundet sin stil, og hans musik kan værdsættes af personer, som kan lide alt fra Ariel Pink til Oneothrix Point Never og TV On The Radio.

Yaeji – What We Drew

Den koreansk-amerikanske producer Yaeji debuterer på det strålende pladeselskab XL Recordings, og hun gør det med et mixtape, som er overalt i electronica-verdenen. Varme elektroniske vibes, musik, som oser af futurisme. Ikke uventet har hun tidligere samarbejdet med sin tidligere samarbejdspartner Baba Stiltz, og det giver et hint om, hvordan det lyder.

Rina Sawayama – Sawayama

”Comme De Garcons” (Like The Boys) er formodentlig årets bedste dansepop-sang, og det er der masser af på Sawayama. Indviklet og småskør pop til fans af Grimes, Poppy, Christine and the Queens og Sophie.

RVG – Feral

Hvis du bare gerne vil have, at alt skal lyde som C86, eller alternativt savner den australske og newzealandske popscene fra 80’erne og helt blæser på nogen form for udvikling, så er du kommet til det rette sted.

Pantayo – Pantayo

Her har vi en enormt spændende ”pop and beyond”-gruppe fra Toronto, hvor det synthbaserede groove er en af de vigtigste ingredienser. Nogle gange pumper det i værste dansemusikstil for at eksplodere i en form for verdensmusik-miskmask (tænk ”Heto Na.”)

Skuldpadda – Commitment

Skuldpadda er tidligere blevet sammenlignet med Doves og The War On Drugs, og det veksler mellem krautlignende pulserende guitarbaseret og elskværdig indierock, som skørt nok endte for langt under vores radar. Det er hermed lavet om!

Woods – Strange To Explain

Woods fortsætter med at udforske den skæve side af folkemusik. Havde ”freak folk” været et hot begreb i 2020, havde det nok været den betegnelse, der bedst kunne bruges til at beskrive deres musik.

Freddie Gibbs, The Alchemist – Alfredo

Freddie Gibbs er uden tvivl den mest interessante artist inden for den mere bevidste rygsæks- og old school-betonede hiphop. Jeg bliver ved med at vende tilbage til sidste års samarbejde med Madlib med albummet Bandana, og noget siger mig, at selv det her The Alchemist-samarbejde til album vil komme til at hænge i luften lige så længe.

No Age – Goons Be Gone

Den LA-baserede punkduo No Age – kan nogen huske dem? Godt, for de er stadig værd at huske. Lidt mere end ti år efter den store hype holder de stadig. Faktum er, at Goons Be Gone er et af deres mest energiske værker siden deres debutalbum.

Country Westerns – Country Westerns

Country Westerns har koblinger til Silver Jews (RIP, David Berman) og skaber energisk alternativ country, der undertiden snubler sig frem i den værste amfetaminrus. Introen med ”Anytime” skal have seks ud af seks.

Zombie-Chang – Take Me Away From Tokyo

Det begynder med spørgsmålet ”Hvor er mit toiletpapir?” og så fortsætter det i ægte hyperpop-ånd ­ gabber, trance, eurodisco-vibes og med Zobie-Changs japanske som guide. Et technodrevet Deerhoof, om man vil. En af 2020’s mærkeligste albumudgivelser, og hvis du giver det en chance, bliver du fanget i dette elektrificerede kaos af en feberdrøm.

Aluna – Renaissance

Ganske vist kan den ene halvdel af AlunaGeorge, Alunas musik klassificeres som EDM-pop, men lad dig ikke skræmme af det, for Aluna er en mere interessant og mangesidet kunstner og mere end en random og kommerciel house-producer.

Sevdaliza – Shabrang

Med en til tider munter og drillende vibrato leder Sevdaliza (fra Teheran, Iran) os ind i en mystisk verden. Hun er en selvlært singer-songwiter, instruktør og komponist. Hendes stil er blevet kaldt ”genre-bending”, og hun skaber unikke svævende og filmiske lydvægge af popmusik.

Bully – Sugaregg

Bully tager os tilbage til det tidspunkt, hvor Sebadoh, Dinosaur Jr og Breeders var det hotteste alternative rock, du kunne få fat på. Det er hurtigt, råt, skrigende og hårdt. Ganske enkelt en perfekt Sub Pop-plade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA