Nyhed

Søndag d. 26. maj er Robbie-dag

Fire Robbie Williams-programmer på TV2 Zulu

På søndag er der store Robbie-dag på TV2 Zulu, for med ikke mindre end fire programmer får man historien om det tidligere Take That-medlem.

Programfladen lægger ud med dokumentarfilmen ”Nobody Someday” klokken 21:15. Filmen havde premiere på Natfilm Festivalen, hvor den var en af publikumsfavoritterne.


Klokken 22:55 sendes kortfilmen ”Rob By Nature”, der blev lavet i forbindelse med ”Eternity/Road To Mandalay”-singlen.


Det tredje program, der på trods af titlen ikke omhandler Robbies utallige duetter med Gnags, hedder ”Mr. Swing King”, og i dette kan man følge tilblivelsen af Robbie Williams’ seneste album ”Swing When You’re Winning”.

Aftenen afrundes med koncerten ”Robbie Williams - Live From Royal Albert Hall”, der ligesom navnet antyder, blev afviklet i det legendariske Royal Albert Hall sidste år.




ANNONCE