Nyhed

UNDERSØGELSE: Disse rappere praler mest af penge i deres musik

GAFFA.dk – alt om musik

Fra “Golddigger” til “Mo Money, Mo Problems”. Tusinder af især raphits handler om penge, penge, penge. Men hvilken rapper tager føringen, når det kommer til at prale mest? Og hvad er deres foretrukne ord, vendinger og termer om deres formuer?

Dette spørgsmål forsøger en ny undersøgelse at besvare efter at have undersøgt og analyseret tekster fra 121 rappere. 

Af alle de tekster, der er undersøgt på tværs af diskografier fra de 121 rappere, er de mest brugte ord om formuer blandt andet “money”, som bliver nævnt 1471 gange, “rich” med 471 nævninger og “diamonds”, der nævnes 355 gange.

Rich the Kid kan partout ikke skjule sin kærlighed til penge med hele 136 omtaler af penge-relaterede termer i sine sange. Yndlingsbetegnelserne er “rich”, “money” og “diamonds”. 

Rappere med størst formue praler mindst
 
Undersøgelsen påviser også, at de kunstnere, der har hang til at prale mest med penge generelt ikke er de kunstnere, der har den største personlige formue. For eksempel nævner Kanye West – tro det eller ej – kun penge 30 gange på tværs af alle sine udgivelser, på trods af, at han sidder på den største bunke penge af alle rapperne i undersøgelsen, med en formue på 3,2 milliarder dollars.

Efter Kanye følger Jay-Z med en lignende tendens, der kun nævner rigdom 44 gange på tværs af sine udgivelser med over én milliard dollars på kontoen.

På top fem over kvindelige rappere/rapgrupper, der praler om penge er Cardi B, City Girls, Lil Kim, Megan Thee Stallion og Nicki Minaj.

Cardi B nævner penge 97 gange på tværs af sine udgivelser, hvor hun blandt andet nævner “money” 36 gange og “diamonds” 23 gange.

På fjerdepladsen ligger Megan Thee Stallion, der nævner penge 47 gange i sin musik. Med nogle af sine seneste sange som “Money Good” og “Rich”, for at nævne nogle få, er det måske ikke underligt, at hun ligger i top fem.

Antal gange rappere, der mest nævner penge i deres musik: 


1. Rich The Kid - 136 gange

2. YG - 135 gange

3. 21 Savage - 121 gange

4. Tion Wayne - 109 gange

5. Gunna - 105 gange

6. Lil Uzi Vert - 99 gange

7. Cardi B  97 gange

8. Big K.R.I.T - 95 gange

9. Rick Ross - 77 gange

10. Young Thug - 76 gange

Penge-relaterede termer, de mest pralende rappere bruger i deres musik

1. Rich The Kid - “Rich”, “Money”, “Diamond”

2. YG - “Bank”, “Money”, “Rich”

3. 21 Savage - “Money”, “Bank”, “Cash”

4. Tion Wayne - “Money”, “Dough”, “Stack”

5. Gunna - “Diamond”, “Cash”, “Money”

6. Lil Uzi Vert - “Diamond”, “Dough”, “Vert”

7. Cardi B - “Diamond”, “Money”, “Rich”

8. Big K.R.I.T - “Bank”, “Pay”, “Money”

9. Rick Ross - “Money”, “Rich”, “Gold”

10. Young Thug - “Money”, “Rich”, “Diamond”

ANNONCE