x

Lisa Nilsson annoncerer dansk koncert

Lisa Nilsson annoncerer dansk koncert

Lisa Nilsson gæster Danmark den 6. november – Kulturværftet danner ramme om koncerten.

Sammen med guitaristerne Mattias Torell og Mats Bergstöm gæster Lisa Nilsson Kulturværftet i Helsingør. I en pressemeddelelse oplyses det, at publikum kan se frem til en sætliste, der tager udgangspunkt i Lisa Nilssons musikalske klassikere fremført i nye arrangementer og fortolkninger, og som spænder over svenske viser, jazz og brasiliansk bossa nova.

Mattias Torell har turneret med Lisa Nilsson siden indspilningen af gennembruds-udgivelsen Himlen Runt Hörnet fra 1992. Torell er også medkomponist på flere af Nilssons sange. Mats Bergström og Lisa Nilsson har spillet sammen i flere forskellige sammenhænge og er ligeledes begge medlemmer af prisudvalget for Olle Adolphsons Minnespris.

LÆS OGSÅ: Joni Mitchell deler sin første originale demo – nogensinde

I starten af marts var Lisa Nilsson aktuel med Kvinnan Som Är Jag, en forestilling, der tager udgangspunkt i hendes personlige historie. Hun skulle oprindeligt have lagt vejen forbi alle Danmarks storbyer: København, Aarhus, Odense og Aalborg, men København blev de eneste heldige i denne omgang, da corona satte en stopper for resten af de danske forestillinger.

Lisa Nilsson slog igennem i Norden, da hun i 1992 udgav sit tredje album Himlen Runt Hörnet. Lige siden har hun været populær i Norden, og hendes popularitet i Danmark blev kun yderligere forstærket, da hun sang titelmelodien til den danske Hella Joof-film En kort, en lang


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA