Nyhed

Aksglæde annoncerer debutalbum og giver releasekoncert

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet udkommer 30. oktober, koncert på Train dagen efter

Sanger og sangskriver Jacob Aksglæde, bedre kendt som blot Aksglæde, annoncerer sit debutalbum Ting ændrer sig, der udkommer 30. oktober. Dagen efter, altså 31. oktober, holder han releasekoncert på Train i Aarhus.

Aksglæde har tidligere udgivet tre ep'er, Aksglæde (2016, dengang var Aksglæde et band), Fortrudte fortielser (2017) og Hvorfor kom du overhovedet? (2019), der alle tre har fået fire stjerner i GAFFA. Det kommende udspil bliver hans første fuldlængdealbum.


I en pressemeddelelse udtaler Aksglæde:

"Jeg leverer små digtsamlinger, som man kan danse til. Poesi og historier, som tager udgangspunkt i mine egne oplevelser. Jeg tror, at mange føler sig fremmedgjorte over for egne følelser. Her tror jeg, at sangskrivere og sange kan hjælpe folket med at connecte med deres følelser. Musikken og poesien kan belyse vores liv på andre måder, end videnskab og andre kunstformer kan. Måske kan man sige, at vi sangskrivere maler billeder af det, vi allerede vidste, men ikke havde set."

Billetsalget til koncerten er i gang via Trains hjemmeside.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Kasket-crooner kom ud over kanten

Varm op med singlen "Giv lys igen":


ANNONCE