Nyhed

VIDEO: Nick Cave spiller ny sang som forløber for koncertfilm

GAFFA.dk – alt om musik

Koncertfilm er ude i biografen og på vinyl og digitalt i november

Nick Cave har netop offentliggjort sangen og videoen "Euthanasia" som forløber for koncertfilmen Idiot Prayer, der bliver spillet i en lang række biografer verden over den 5. november. Se videoen nedenfor.

Idiot Prayer blev optaget ved solokoncerten af samme navn, som Cave gav i koncertsalen Alexandra Palace i London 23. juli. Koncerten var grundet af coronarestriktioner uden publikum, men blev streamet som pay-per-view-event og har ikke siden kunnet ses online.


Ved koncerten fremførte Cave, alene ved et flygel, en række kendte og mindre kendte sange fra hele hans karriere med The Bad Seeds samt to numre oprindeligt indspillet med hans garagerockgruppe Grinderman, som var aktiv fra 2006-2011, udgav to album og bestod af Cave og tre medlemmer af The Bad Seeds.

Endelig spillede Cave en ny sang, og det var netop "Euthanasia", som du kan se nedenfor.

LÆS OGSÅ: Nick Cave: "Jeg prøvede at score et gratis flygel – og blev forvekslet med Nicolas Cage"


Koncerten udkommer også på vinyl, cd og som stream, dog først den 20. november

GAFFAs anmelder var i øvrigt begejstret for koncerten i London.

LÆS OGSÅ: Sitrende soloseance i pandemiens tegn

 


 


ANNONCE