x

Kylie Minogue annoncerer verdensomspændende onlinekoncert

Kylie Minogue annoncerer verdensomspændende onlinekoncert

Showet Kylie: Infinite Disco bliver streamet lørdag den 7. november klokken 21.00 dansk tid.

Og netop den 7. november er en særlig dag for Kylie Minogue, idet det er dagen efter, den australske singer-songwriters album Disco, det femtende i rækken, kommer ud.

Ifølge pressemeddelelsen er der stort fokus på de visuelle elementer ved netop denne koncert, hvor tilskuerne bliver inviteret med ind i "et parallelunivers, hvor ensom isolation bliver til et alternativt euforisk dansegulvsfællesskab af sammenhold."

LÆS OGSÅ: GUIDE: 20 internationale udgivelser, som vi ser frem til dette efterår

Den visuelle del af koncertoplevelsen er udarbejdet Minogue selv og hendes kreative samarbejdspartene – blandt andet Ashley Allen, der også har lavet The Greatest Showman med Hugh Jackman i hovedrollen. 

Koncerten vil indeholde flere sange fra det kommende album, såvel som nogle af de klassiske hits. Envidere vil de sange, der spilles i den 50 minutter lange livestreamede koncert, blive omarrangeret specifikt til dette show.

Billetter kommer i salg i morgen den 21. oktober klokken 10.00, og kan rekvireres gennem dette link.

Varm op med Disco-singlen ”Magic” her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA