x

Amy Winehouse bestiller 48 flasker whisky

Amy Winehouse bestiller 48 flasker whisky

Amy Winehouse, som før har proklameret, at hun ikke ønsker at gå i "Rehab", følger nu seriøst op på denne beslutning, idet hun netop har forudbestilt 48 flasker Jack Daniel's til hende selv og bandet.

Den store mængde alkohol skal stå klar, når Winehouse giver en optræden ved den årlige festival Bestival, som foregår i på Isle of Wight i England.

Dette får organisatorerne af festivalen til at frygte, at miss Winehouse ikke vil være i stand til at gennemføre en hel koncert. I den engelske avis The Sun fortæller en kilde således følgende:

"Miss Winehouse har bestilt så ekstreme mængder Jack Daniel's, faktisk en vanvittig mængde, at hun selv og bandet umuligt kan nå at indtage det hele under det korte ophold".

Om Winehouse drikker sig under bordet eller rent faktisk gennemfører sin optræden, må tiden vise. Skulle hun gå ned med flaget, inden hun lander på scenen, ville det dog ikke være første gang sangerinden har aflyst en koncert på grund af hendes problemer med alkohol og narko.

Festivalen Bestival afholdes i denne weekend, fra 5.- 7. september på øen Isle of Wight i England.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA