Nyhed

Nyt livealbum fra Arctic Monkeys – som støtter velgørenhed

GAFFA.dk – alt om musik

Arctic Monkeys - Live At The Royal Albert Hall udkommer 4. december 2020.

Albummet er indspillet i starten af bandets Tranquility Base Hotel & Casino-turné, der fulgte op på det seneste album af samme navn fra 2018. Udgivelsen, der rummer 20 sange fra både dette album og mange andre, kan forhåbentlig stille den værste fan-hungren efter nyt materiale fra gruppen. Se en trailer ovenfor.

Men det er ikke det eneste formål med koncert-dvd’en; den er nemlig et samarbejde mellem bandet Arctic Monkeys og velgørenhedsorganisationen War Child UK, og alle indtægter fra albummet vil gå til War Child UK for at hjælpe med at det truende underskud på to millioner pund, der skyldes Covid-19-udbruddet.


LÆS OGSÅ: Oh Land ude med dansksproget single i samarbejde med UNICEF

Og samarbejdet med War Child UK betyder meget for bandet, der forklarer: ”Den 7. juni 2018 spillede vi et meget specielt show i Royal Albert Hall, London. Alt overskud fra dén uforglemmelige aften blev doneret til War Child UK for at bakke op om det vigtige arbejde, de laver for at beskytte, uddanne og rehabilitere børn, som har oplevet den traume og rædsel, som krig medfører.”

”Situationen, der allerede var skidt i 2018, er nu nået til desperation, og disse børn og familier har brug for vores hjælp mere end nogensinde før. For at hjælpe organisationen med at fortsætte deres funding og værdifulde arbejde er vi glade for at kunne udgive et livealbum, der er optaget på netop denne aften i Royal Albert Hall, og donerer også overskuddet fra denne udgivelse til War Child UK.”


Arctic Monkeys - Live At The Royal Albert Hall udgives som limited clear double vinyl, standard black double vinyl, double CD og på digitale formater. Du kan se, hvilke 20 sange der vil indgå på udgivelsen, nedenfor.

TRACKLISTE:                        

1. Four Out Of Five


2. Brianstorm

3. Crying Lightning

4. Do I Wanna Know?


5. Why'd You Only Call Me When You're High?

6. 505

7. One Point Perspective


8. Do Me A Favour

9. Cornerstone

10. Knee Socks


11. Arabella

12. Tranquility Base Hotel & Casino

13. She Looks Like Fun


14. From The Ritz To The Rubble

15. Pretty Visitors

16. Don't Sit Down 'Cause I've Moved Your Chair


17. I Bet You Look Good On The Dancefloor

18. Star Treatment

19. The View From The Afternoon


20. R U Mine?

ANNONCE