x

Noel Gallagher måtte på hospitalet

Noel Gallagher måtte på hospitalet

I går kunne vi her på GAFFA.dk fortælle, at Noel Gallagher var blevet overfaldet, mens bandet stod og spillede "Morning Glory" til en koncert i Canada.

Overfaldsmanden blev hurtigt overmandet og blev efterfølgende arresteret og sigtet. Han blev her ifølge Gigwise identificeret som 47-årige Daniel Sullivan.

Bandet gennemførte efterfølgende koncerten, men bagefter blev Noel Gallagher kørt på hospitalet for at blive undersøgt for brækkede ribben og ledbåndsskader.

Der er endnu ikke kommet en officiel melding om, hvor alvorligt Oasis-guitaristen er kommet til skade. Men på bandets officielle webside opfordres folk til at holde øje med websiden for at se, om aftenens koncert i Toronto vil blive gennemført.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA