Nyhed

Xiu Xiu giver koncert i Danmark

Det amerikanske indieband gæster denne gang Loppen i København

Xui Xui har allerede gæstet Danmark en enkelt gang i år, nærmere bestemt på Pop Revo-festivalen i Århus i maj.

Dengang var GAFFAs anmelder dog ikke ovenud lykkelig for bandets optræden.

Han beskrev musikken for avantgardistisk pop-hardrock med skarpe trommer og hysteriske mandevokaler, og lagde desuden mærke til, at musikken var alt for høj og hård mod publikums øregange.


Lidt ærgerligt for bandet, da koncerten i Århus var deres første i Danmark nogensinde. Men da der nu er annonceret en ny dansk koncert, kan man håbe, de har mere held med at overbevise anmelderne om deres kvaliteter denne gang.

De får i hvert fald muligheden, når de gæster Sjælland og spillestedet Loppen for første gang den 19. oktober.

ANNONCE