Nyhed

Lydmor komponerer til mørk og begærlig teaterforestilling

GAFFA.dk - alt om musik

Komponist og musiker Lydmor lægger lyd til Unica Zürns roman Mørkt Forår. En fortælling, der foregår i et univers præget af mørk seksualitet, selvdestruktion og manipulation.

Unica Zürns fortælling Mørkt Forår fra 1969 genopstår i en teaterform, som ligestiller dans, elektronisk musik og skuespil. Og fortællingens stjernehold omfatter blandt andet Lydmor, som står for kompositionen af musikken til forestillingen, der får premiere den 19. februar 2021 på Betty Nansen Teatret i København.

Musikken skal være med til at understøtte den mørke og sanselige fortælling, som portrætterer en ung kvindes vilde og begærlige sind:


”Pigen i Mørkt Forår slikker på verden. Alle hendes sanser er så skærpede, det er som om, hun har tunger over hele kroppen, der bare vil smage, smage, smage. Hun har en dyb, eksistentiel liderlighed og længsel, der skal forløses. Det er den, der driver fortællingen” siger instruktør for forestillingen, Amanda Linnea Ginman i en pressemeddelse:

”Vi sætter alle tabuer på scenen. ”Grim” kvindelighed, ensomhed, incest, sadomasochistiske fantasier og masser af skam, som jo er unge kvinders tro følgesvend i rigtige mange kulturer.”

Ud over Lydmor tæller forestillingens hold også koreograf Sebastian Kloborg, som blandt andet vandt Kronsprinseparrets Stjernedryspris 2020. Skuespiller Mathilde Arcel Fock kan opleves i den kvindelige hovedrolle og Peter Christoffersen spiller de mænd, som hun begærer. Balletdanser Maria Bernholt og moderne danser Lukas Hartvig-Møller danser rollerne i pigens dramatiske fantasiunivers frem.


”Det bliver vildt, svedigt, grotesk og fyldt med følelser. Klistret, akavet og uendeligt storslået, som det kun kan være det inde i et teenagesind! siger Ginman i pressemeddelelsen.

Køb billetter til forestillinger her.

LÆS OGSÅ: En kvinde, en laptop og et enormt potentiale


ANNONCE