x

Chinah rejser tilbage til 2000 på ny single – hør den her

Chinah rejser tilbage til 2000 på ny single – hør den her

Første nye sang i to år

Den danske Trio Chinah er ude med deres nye single "Promise". Singlen kommer i kølvandet på teaseren og videoen "Eternal Blue", som blev delt på bandets Facebookside i denne uge.

Nu er der endelig nye toner fra poptrioen Chinah. "Promise" er bandets første officielle single siden deres eksperimenterende debutalbum Anyone fra 2018.

Anyone har især imponeret GAFFA-redaktionen i live-situationer. Til deres koncert på sidste års Spot Festival belønnede vores anmelder således gruppens optræden med hele fem stjerner og rosende ord:

"De har, ligesom When Saints Go Machine, taget elektropoppen til et nyt niveau og er bestemt værd at holde øje med i fremtiden," skrev vores anmelder dengang.

LÆS OGSÅ: Elektropoppen eleveret til et nyt niveau.

Og nu er vi som bekendt nået et lille stykke ud i fremtiden siden dengang. I den stille periode, bandet har haft siden Anyone, har de haft tid til at reflektere, hvilket kan mærkes på deres nyeste udspil. Selv fortæller bandet følgende om singlen i en pressemeddelse:

"For nylig har vi omfavnet soundtracket til vores tidlige teenageår. At se MTV/VH1 efter skole, uanset hvad der var på, og bare absorbere de amerikanske mainstreamvideoer, der var på det tidspunkt. "Eternal Blue" og "Promise" minder om disse 00'er-popnumre. Promise beskriver en tilstand af ro, hvor du føler dig både følelsesløs og desperat på samme tid."

Chinah blev dannet i 2014 af sanger Fine Glindvad, guitarist Simon Kjær Lauridsen og pianist Simon Andersen. I 2016 vandt gruppen P3 Talentet og var nomineret til Danish Music Awards i kategorierne "Årets danske gruppe" og "Årets nye danske navn". I 2019 var de nomineret til Carl Prisen i kategorien "Årets komponist inden for pop".

Hør "Promise" her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA