Nyhed

Lars Lilholt giver solokoncert i København

GAFFA.dk – alt om musik

15. januar kl. 20:00 kan man høre Lars Lilholt solo i Amager Bio.

Det er ikke mange gange, Lars Lilholt har været på scenen helt alene for at give koncert. Men til januar inviteres publikum ind i Amager Bio for at opleve netop dette.

Der loves, at man kan glæde sig til sange fra Lilholts kæmpestore bagkatalog, suppleret med de sædvanlige personlige og underholdende anekdoter fra de erfaringsrige liv, Lilholt har i bagagen.


Men der vil også være nye sange iblandt; de sidste mange koncertfattige måneder har nemlig givet anledning til skriveri af nyt materiale, som skal føre til udgivelsen af et nyt album til marts 2021.

Og det er endda foruden det julealbum, Lars Lilholts Jule-Folkband, som de kalder sig, netop har udgivet: Lad Julen Vare Længe, som fortolker mange af de danske juleklassikere og også byder på egne julesange.

LÆS OGSÅ: Hjemmelavet musikalsk konfekt fra Lilholt og julebandet


Billetter koster 300 kr. og kan købes gennem dette link.

ANNONCE