x

Keane til København

Keane til København

Keane udsender 13. oktober deres tredje album "Perfect Symmetry", og få uger efter vil de står klar til at blande nye med gamle sange til en koncert i København.

Gruppen har varslet, at de er gået i en helt ny retning på det kommende album, hvilket blandt andet kan høres på singlen "Spiralling", der er en del mere elektronisk inspireret end tidligere.

Men mon ikke også der bliver plads til hits som "Everybody's Changing", "Is It Any Wonder?" og "Somewhere Only We Know", når gruppen giver deres første danske koncert siden 2006.

Keane gæster Valby Hallen 31. oktober, og billetsalget starter mandag 15. september klokken 10:00 gennem Billetlugen.dk, på telefon 70 263 267 samt i Fona-butikkerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA