Nyhed

Carpark North i P3 Session

Trioen åbner en ny omgang P3 Session-udsendelser fredag 12. september

Carpark North udsendte mandag 8. september deres tredje album "Grateful", der følger op på to særdeles succesfulde udgivelser.

Den plade giver gruppen en række smagsprøver fra fredag aften, når de spiller live fra Stengade 30 i programmet P3 Session.

Her vil P3-værterne Carsten Holm og Camilla Jane Lea desuden tage en snak med bandet om pladen og karrieren, og desuden lover de to, at de vil komme ind på emnerne engelskundervisning, kærlighed, Silvan og fyrværkeri.


Publikum vil bestå af Carpark North-fans, der har vundet adgang via forskellige konkurrencer – blandt andet på GAFFA.dk – og nogle af dem vil desuden få lov til at stille trioens medlemmer nogle spørgsmål.

P3 Session med Carpark North kan høres live på P3 fredag 12. september fra klokken 18:03.

ANNONCE