Nyhed

”Årets Nye Live Navn”-nominerede Mekdes tager på turné

GAFFA.dk – alt om musik

Mekdes tager rundt i hele landet med 13 koncerter

Med numre som ”In Favor of You” og ”Lonely” har Mekdes fået fremgang i det danske musikbillede, hvor sangene, der er hjemme-indspillet i Kolding, er blevet sendt ud af blandt andre P3.

Men det er på livescenen, at de for alvor har fået opmærksomhed. Til dette års DMA var r&b-sangerinden var nomineret til ”Året Nye Live Navn”, og hun har for nylig været på efterårsturné med sin debut-ep Fly, der udkom 28. august.


LÆS OGSÅ: Danish Music Awards: Og vinderne er…

Senest er Mekdes, som den første danske kunstner, inviteret med i Spotify Oyster, et program for særligt udvalgte, talentfulde skandinaviske artister, som får stillet streaming-gigantens lydstudie og tekniker i Stockholm til rådighed. 

“Det var sygt fedt at optage i så mega-vildt et studie”, udtaler Mekdes, som ellers altid har indspillet derhjemme. “Jeg havde min egen bassist og trommeslager med hjemmefra, og jeg gav studieteknikeren mine instrukser. Det var fedt endelig at kunne lave det nummer, som jeg havde drømt om.”


Biletter til koncerterne på forårsturnéen kan købes via dette link.

Mekdes Tour 2021:

2/4: Roskilde, Gimle


3/4: Svendborg, Harders

9/4: Aarhus, Train

10/4: Albertslund, Forbrændingen


14/4: Randers, Turbinen

15/4: Aalborg, Studenterhuset

16/4: København, Vega


17/4: Esbjerg, Tobakken

22/4: Slagelse, Badeanstalten

23/4: Køge, Tapperiet


24/4: Helsingør, Kulturværftet

29/4: Herning, Fermaten

01/5: Odense, Posten


Lyt til en liveversion af "In Favor of You" her:

ANNONCE