Nyhed

Goss tager på turné med rost debutalbum

GAFFA.dk – alt om musik

Første stop er til kritikerprisen ”Steppeulven”.

Goss’ rejse som soloartist begyndte i 2017, men måske kender du ham allerede som sanger i dance-punk-pop-duoen Reptile Youth. Han har turneret som support for Mura Masa og optrådt på Roskilde Festival, og nu annoncerer han en tour til foråret.

Mads Damsgaard Kristensen, som er hans borgerlige navn, har udmeldt, at han ”i løbet af de sidste tre år været på jagt efter en konstant udvikling i musikken, med et mål om at nå helt ind til eget musikalsk kerne og udtryk”.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: På med cowboystøvlerne og ud med bekendelserne

Og det lykkedes den 16. oktober i år, hvor rejsen for alvor tog fart, idet Goss udsendte sit første fuldlængdealbum Group Theory. Med denne udgivelse er der dermed rigeligt materiale til at give de otte koncerter, der står for skud.

Den første koncert, 30. januar, er lidt særlig; Goss skal nemlig optræde til kritikerprisen ”Steppeulven”. Derefter står den på regulær venue-turné, fordelt i det meste af landet.


Billetter til koncerterne på forårsturnéen kan rekvireres gennem dette link.

Goss Group Theory Tour 2021:

30. januar - Kritikerprisen “Steppeulven”


19. marts - Atlas, Aarhus

20. marts - Sølballegaard, Mols

25. marts - Bremen Teater, København


26. marts - Kulisselageret, Horsens

27. marts - Harders, Svendborg

01. april - Gimle, Roskilde


02. april - Konfus, Esbjerg

Varm op med "Everybody's Going":


ANNONCE