Briten producerer en plade for den malinesiske duo Amadou And Mariam
Damon Albarn har i de sidste mange år haft travlt med bands som Gorillaz, Blur og The God The Bad & The Queen, og tidligere i år indspillede han BBC’s OL-temasang sammen med Gorillaz-kolegaen Jamie Hewlett.
Udover disse projekter har Damon Albarn også haft kontakt til musiktraditionerne fra det nordafrikanske land Mali.
I årene op til år 2002 rejste han nemlig i flere omgange rundt i Nordafrika, og i et samarbejde med en række malinesiske musikere skabte han herpå pladen ”Mali Music 2002”.
Som en fortsættelse af dette projekt udkommer nu albummet ”Welcome to Mali”. Her teamer Albarn op med de to malinesere Amadou And Mariam, og den tidligere Blur-sanger og nuværende producer står her bag store dele af pladens musik.
På albummet medvirker også verdensmusikeren Toumani Diabete, der ligeledes medvirkede på ”Mali Music”. Diabete har tidligere givet prøver på sit talent på Björks 2007-album 'Volta'.
Albummet ”Welcome To Mali” af gruppen Amadou And Mariam udkommer den 17. november.