Nyhed

Anthon Edwards fra Citybois drager på soloturné

GAFFA.dk – alt om musik

Drager landet rundt til april

Anthon Edwards, kendt fra pauseholdende Citybois, har netop annonceret sin første soloturné til landets fire største byer i april.

Anthon Edwards har i år udgivet to solosingler, "Holder os vågne" featuring Burhan G og "Overarbejder", og der er formodentlig mere på vej. Om førstnævnte sang udtaler han i en pressemeddelelse:


”Det er corny, det er sjovt, det er anderledes, og så er det selvfølgelig rigtig fed musik med en nerve af motivation til folket derude omkring livet, at begå fejl, at komme videre og elske momentet, man står i.”

Som solist er Edwards inspireret af r&b fra omkring årtusindskiftet, musik han har lyttet til, siden han var barn, blandt andet navne som Ne-Yo, Usher og Craig David.

I sidste måned udgav den anden Cityboi, Thor Farlov, sit første soloalbum, Nye minder, som GAFFAs anmelder var forholdsvis tilfreds med.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Én gang cityboi...

Citybois blev dannet i 2015 i forbindelse med X Factor, hvor de fik en femteplads, og siden har de udgivet en ep, et album og talrige singler og haft adskillige hits. Deres sange er stramet i alt 200 millioner gange.

Anthon Edwards kan opleves følgende steder:


2. april: Train, Aarhus

3. april: Skråen, Aalborg

7. april: Store Vega, København


8. april: Magasinet, Odense

Billetsalget er netop begyndt via spillestedernes hjemmesider.

Varm op med "Holder os vågne" featuring Burhan G:

ANNONCE