x

Andreas Odbjerg tager på første turné i eget navn

Andreas Odbjerg tager på første turné i eget navn

Kan opleves live til foråret

Den danske popsanger og -sangskriver Andreas Odbjerg kunne i sidste måned opleves i Vega, og nu annoncerer han så sin første turné i eget navn.

Odbjerg har en fortid i duoen Moses: "Andreas", der blandt andet markerede sig med sangen "Gazeller" i 2017. I 2020 har han hittet stort med sangen "Føler mig selv 100", der er spillet mere end fem millioner gange på Spotify, og har også udgivet sin debut-ep, Lance Armstrong, hvorfra sangen "Penge ind penge ud" for nylig har været P3's Uundgåelige.

Andreas Odbjerg har også være medsangskriver på kæmpehits som ”Paris” med Lord Siva og ”Rather Be” med Malte Ebert og har ligeledes været med til at skrive sange til og med kunstnere som Ankerstjerne, Elias Boussnina, Patrick Dorgan og Nonsens. Han er med andre ord altså lidt af en hitmager.

GAFFAs anmelder var godt tilfreds med Andreas Odbjergs koncert i Vega i november.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: En jubelscene og realiserede drømme

Odbjerg kan opleves følgende steder:

11. marts: Posten, Odense

12. marts: Hotel Cecil, København

13. marts: Train, Aarhus

Billetsalget er netop begyndt på spillestedernes hjemmesider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA