Nyhed

Nabiha offentliggør julekoncerter i 2021

GAFFA.dk – alt om musik

Synger i Aarhus og København i december 2021

Julen 2020 bliver desværre ikke helt, som den plejer, og mange julekoncerter er blevet aflyst, men til næste jul kan vi forhåbentlig samles igen som vanligt – og kysse og kramme. Nabiha er klar og offentliggør derfor to akustiske julekoncerter i 2021, i Aarhus og København.

Nabiha har netop udgivet ep'en The Holiday Feels bestående af tre jule/nytårssange, hun udgav i henholdsvis 2018 og 2019. Hun udtaler i en pressemeddelelse:


“Julestemningen har lige så stille sneget sig ind på mig, og selvom julen i år ikke bliver helt, som jeg kunne have ønsket, er jeg fyldt med håbefulde forventninger til det nye år og super glad for at kunne gå ud med koncertdatoer til næste jul allerede nu. Jeg har savnet at spille for jer, og jeg glæder mig til at dele musikalske krammere ud. Vi spiller helt særlige akustiske arrangementer af nye numre, mine største sange og spreder den gode julestemning fra The Holiday Feels-ep’en. Der er så meget godt at se frem til, og jeg glæder mig til det hele.”

Her i 2020 er det i øvrigt 10 år siden, Nabiha debuterede med albummet Cracks. Hun har siden udgivet albummene More Cracks (en international version af Cracks) og Mind the Gap, ep'erne I O U og The Holiday Feels og en række singler.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams er Boris Johnson i underholdende julevideo


Nabiha kan opleves her:
Lørdag den 11. december 2021 – Musikhuset, Aarhus
Søndag den 12. december 2021 – Hotel Cecil, København

Billetsalget er begyndt via Allthingslive.dk

Varm op med The Holiday Feels EP:

 

ANNONCE