x

Wildbirds & Peacedrums‏ spiller i Vega

Wildbirds & Peacedrums‏ spiller i Vega

Det svenske band Wildbirds & Peacedrums giver koncert fredag d. 19. september i forbindelse med et Vega Nat Klub-arrangement.

På samme aften gennemføres også et Gallery V1 afterparty i natklubbens lounge, hvor man kan blandt andet kan opleve We Got Beef Aka: Evil Elg, Twin Of Death og Nanna Thylstrup. Mere om arrangementet kan findes på www.veganatklub.dk.

Band Wildbirds & Peacedrums, som indtil videre blot har udgivet en enkelt plade, ”Heartcore” fra 2007, har desuden været i studiet for at indspille nye sange, og disse er at finde på deres nye plade ”The Snake”, som bliver udgivet mandag d. 22. september.

Bandet fra Göteborg står bag en lyd, der kan karakteriseres som en alternativ blanding pop, blues og jazz. Duoen består af Andreas Werliin (trommer og slag-instrumenter) og Mariam Wallentin (vokal og strenge-instrumenter).

I januar 2008 fik Wildbirds & Peacedrums udmærkelsen ”Årets Jazznavn” i Sverige, hvilket har været med til at finansiere udgivelsen af ”The Snake”.

Koncerten med Wildbirds & Peacedrums‏ foregår på Vega Natklub d. 19. september fra klokken 23:00. Der er gratis entré til klokken 01:00.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA