x

FOTOSERIE: Fotograf sætter fokus på lukkede spillesteder og trængte musikere

FOTOSERIE: Fotograf sætter fokus på lukkede spillesteder og trængte musikere

Billederne sælges – en del af pengene går til musikerne

De danske spillesteder står atter lukkede hen, efter at regeringen indførte nye corona-restriktioner i midten af december og i denne uge har forlænget dem til og med 7. februar.

Allerede inden genlukningen kastede fotografen Erling Brodersen sig ud i fotoprojektet "Music Locked Out", der skal sætte fokus på musikernes og spillestedernes trængte situation.

Erling Brodersen fortæller:

– Jeg har i et par år fotograferet koncerter for GAFFA, for festivaler og for spillesteder. Sammen med musikerne mærker jeg nu den dramatiske virkning af nedlukningen af koncerter. Det er baggrunden for mit projekt. Bygningerne står tomme – både de bygninger, der giver plads til musikken og de bygninger, som skal rumme vores øvrige liv. Jeg har i projektet ladet musikerne og bygningerne møde hinanden igen – bygningerne har fået liv, men nu på ydersiden. Projektet består af billeder, der er taget ved hjælp af en projektor. Jeg har været ude og projektere mine koncertbilleder op på bygninger og har fotograferet det nye sammensatte billede, der opstår.

Erling Brodersen fortæller videre, at han har sammensat kunstner og bygning ud fra primært æstetiske overvejelser, men har dog i nogle tilfælde valgt en kunstner, der enten har spillet på eller skulle have spillet på det pågældende spillested – eksempelvis James Blake, der skulle have spillet i KB Hallen i april, men måtte aflyse grundet coronapandemien.

Du kan se en række af billederne ovenfor og se flere billeder på locations.dk

Du kan desuden købe billederne som kunst-tryk via galleri.rocks – for hvert køb går 500 kroner direkte til den fotograferede musiker.

LÆS OGSÅ: VIROLOG: Næppe danske festivaler på denne side af Roskilde


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA