x

Motown-legende er død

Motown-legende er død

Norman Whitfield, en af de store legender bag Motowns karakteristiske lyd fra 1960’erne, døde tirsdag af komplikationer forbundet med sukkersyge.

Whitfield var med til at skrive klassikere som ”War”, ”Just My Imagination (Running Away With Me)” og ”I Heard It Through The Grapevine". Samtidig var han i 1960’ere og 70’erne manden, som sørgede for at skyde rock og psykedeliske strejf ind i pladeselskabets soul-lyd.

I 1972 vandt han, med kollegaen Barret Strong, en Grammy for at stå bag Temptations-hittet ”Papa Was A Rolling Stone”.

I 1973 forlod han Motown for at starte hans eget pladeselskab, Whitfield Records, og her opnåede han også en Grammy for soundtracket til filmen ”Car Wash”.

Hvis man ønsker at høre mere til Motowns lyd fra 60’erne og 70’erne, kan det anbefales, at man køber dokumentarfilmen ”Standing In The Shadows Of Motown” fra 2002, hvor en lange række hit-magere fra Motown træder frem fra skyggerne og fortæller om deres tid hos det legendariske pladeselskab.

En af disse hit-magere, Norman Whitfield, blev 67 år gammel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA