x

Corona-restriktioner forlænges igen

Corona-restriktioner forlænges igen

Alle restriktioner forlænges til og med 28. februar

DR oplyser, at alle de nuværende coronarestriktioner, der blev indført gradvist fra midten af december og siden forlænget, så de stod til at udløbe først 17. januar, siden 7. februar, atter bliver forlænget, så de nu gælder til og med 28. februar. Årsagen er den stadig meget udbredte coronasmitte samt truslen fra den nye engelske og mere smitsomme corona-mutation.

Sundhedsminister Magnus Heunicke og justitminister Nick Hækkerup har netop holdt møde med Folketingets partier.

Blandt andet skal hele kulturlivet og dermed landets spillesteder og koncertsale forblive lukkede til og med 28. februar.

Det er dog stadig mulighed for, at de mindste skolebørn fra 0. til 4. klasse kan komme i skole før den 28. februar. Det skal en ekspertgruppe nu regne på, fortæller Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen, der deltog i mødet med sundhedsministeren og justitsministeren til DR.

Stasminister Mette Frederiksen vil præsentere forlængelsen af restriktionerne på et pressemøde i aften klokken 18.

Opdatering den 28. januar klokken 18.15:

Ved aftenens pressemøde fortalte Mette Frederiksen blandt andet, at en ekspertgruppe nedsat af regeringen har anbefalet en gradvis genåbning af Danmark, når tiden er inde til det, med de mindste skolebørn som det første og nattelivet som det sidste – og blandt andet kulturlivet et sted imellem. 

LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: Vi arbejder på en kæmpe fejring af musikken


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA