x

Celina Ree udgiver debutalbum

Celina Ree udgiver debutalbum

Celina Ree har i øjeblikket singlen "Kortslutning" kørende i rotation på P3 og andre radiostationer, og hun har nu proklameret, at debutalbummet ved samme navn er i handlen fra d. 6. oktober.

Celina Ree er et nyt navn på den danske rockcene og med et markant afsæt i emo-genren er hun klar til at indtage et felt i det danske musikmarked, som er forholdsvis ubefærdet.

Musikvideoen til nummeret ”Kortslutning” har også fået godt fat og er i denne uge den mest viste video på MTV, der roterer hende i deres Fresh Rotation.

Historierne vil det, at den unge pige for et par år siden pjækkede fra skolen og tog toget fra hjembyen Tølløse til København. Her bankede hun på dørene hos forskellige producere og nægtede at gå igen, før hun havde fået lov til at synge.

Nu kan hun så få lov til at banke på hos de danske musiklyttere, når debutalbummet "Kortslutning" udkommer mandag den 6. oktober

Desuden tager Celina Ree på Danmarksturné i det meste af oktober måned.

Læs om turnéen på denne MySpace-side


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA