x

Metallicas lyd er for dårlig

Metallicas lyd er for dårlig

Metallicas nye album ”Death Magnetic” har været i handlen i godt en uge, og nu kommer det frem, at et stort antal fans er dybt frustrerede over lydkvaliteten på pladen.

Det hele bunder i, at mange mener, at Metallicas lyd er meget bedre på Playstation-spillet ”Guitar-Hero” end på selve ”Death Magnetic”-cd’en. Dette har ført til, at de to versioner er blevet nøje sammenlignet af en privatpersoner, som lagde det afslørende resultat op på YouTube.

Flere fans skyder efterfølgende skylden på Ted Jensen, som har stået bag mastering af lyden, men dette vil han ikke høre tale om og fortæller i et Metallica-forum, at lyden allerede var forringet, da han modtog den kopi, som han skulle arbejde på.

En af Ted Jensens kollegaer, Chris Athens, siger efterfølgende på et forum på Gearslutz.com, at det er Metallica selv og produceren Rick Rubin, som alene står bag valget af den lyd, som skal ud til befolkningen på cd. Han mener, de er erfarne nok til præcis at vide, hvad de foretager sig.

Således er sorteper sendt videre til Metallica og Rubin, men om de vælger at udtale sig i sagen, kan kun tiden vise.

Se YouTube-klippet her og bedøm selv


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA