Nyhed

Vincent Van Go Go på Danmarksturné

De jyske knægte kan opleves i fire danske byer inden de tager til Tyskland

Det reggae-inspirerede danske band Vincent Van Go Go kan nu glæde deres fans med, at de tager på en kort turné i fire danske byer, inden de bruger resten af året på koncerter i Tyskland og Schweiz og i pladestudiet for at lave ny musik.

De fem drenge har indtil videre udgivet de to album ”Do You Know?” og ”People”. De har desuden opnået stor succes med deres live-koncerter, hvor de som regel får publikum helt op på kogepunktet.

Det skete blandt andet, da de gæstede Spot Festival i juni måned. Bandet har blandt andet også opvarmet for reggaelegenden Toots And The Maytals.


Hvis man vil opleve deres reggae-funk-rytmer og energiske sceneshow, er der mulighed for dette på de følgende datoer:

27. september – Rust, København
4. oktober - Von Hatten, Randers
17. oktober - Train, Aarhus
18. oktober - Kulisselageret, Horsens

Vi skulle hilse fra bandet og sige, at hvis man møder op på Rust d. 27. september, kan man få en adgangskode, som gør én i stand til at downloade koncerten, så man kan høre den igen derhjemme.


Billetter til koncerten i Randers kan købes her via gaffabillet.dk

ANNONCE