x

Ny single fra CHINAH – og dato på kommende album

Ny single fra CHINAH – og dato på kommende album

Både en single, et album og en kommende tour

Danske CHINAH har i dag udgivet singlen ‘’What I’ve Become’’. Samtidig afsløres det, at gruppens andet album, Feels Like Forever, udkommer den 19. marts.

CHINAH blev dannet i 2014 og består af sanger og sangskriver Fine Glindvad, guitarist Simon Kjær og elektronisk musiker og pianist Simon Andersen. De udgav to ep'er i 2016 og 2017 og herefter debut-fuldlængdealbumet ANYONE tilbage i 2018. 

Artiklen fortsætter under videoen

Fine Glindvad udtaler følgende om den nye single ‘’What I’ve Become’’: ‘’Sangen er skrevet på et tidspunkt, hvor hele verden står fuldstændig stille, men der er en strøm af tanker dit hoved. Det handler om at nyde det indre drama og se det som vigtig information, der fortæller dig, hvad du skal gøre’’.

‘’Til den her sang ville vi gerne lave et lille arrangement, som samtidig føltes stort og overvældende. Vi sigtede efter den mindste lydkilde, vi kunne og fandt et gammelt plastickeyboard med en grynet guitarlyd, men behandlede det, som om det var et helt landskab af strenge’’, tilføjer Simon Kjær

CHINAH kan opleves live om et par måneder, når gruppen til maj og juni drager på turné.

Billetter kan købes lige her.

Læs også: CHINAH: -Hele verden kanaliseres gennem os, fordi vi jo bare er mennesker i den

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA