Nyhed

Ed Sheeran teaser nyt album

GAFFA.dk - Alt om musik

Sangeren vender snart tilbage fra sin karriere-pause

Ed Sheeran har luftet planer om at udgive sit næste album senere i år. Projektet bliver det fjerde soloalbum for sangeren, som senest udgav soloalbummet Divide (÷) i 2017. I 2019 kom der dog også et album, samarbejdsprojektet No. 6 Collaborations fra 2019, som indeholdt samarbejder med blandt andre Justin Bieber, Travis Scott, Eminem og Cardi B.

I anledningen af sin 30-års fødselsdag den 17. februar delte Sheeran et opslag på instagram, hvor han skrev følgende: ’30 i dag. Tak for alle de skønne beskeder, jeg føler mig meget elsket’’ og efterfølgende tilføjede: ‘’Jeg er tilbage online med fjerde omgang i serien senere i år. Hav det godt indtil da’’, skriver NME.


Sangeren udgav i december 2020 singlen ‘’The Afterglow’’ som en julegave til sine fans. Singlen er det sidste nye fra Sheeran, siden projektet fra 2019.

Rapperen Ghetts roste for nyligt Ed Sheerans indsats og arbejdsmoral, da de to lavede et nummer sammen, "10,000 Tears" til Ghetts’ netop udsendte album Conflict of Interest. Tekniske problemer havde besværliggjort produktionen, men det var lykkedes Sheeran at finde et studie i Japan, hvor han var på ferie: ‘’Han fik det ordnet inden for en time. Han er verdens travleste fyr, og alligevel tog han sig tid til at gøre det for mig’’, fortæller Ghetts.

Læs også: Ed Sheeran flyder 30 - se hans vilde karriere i tal


 

ANNONCE