Nyhed

Cut Copy til Voxhall

Den australske electro-gruppe besøger Århus til november

Med to plader i bagagen påbegynder australske Cut Copy 3. november en Europaturné, og det gør de såmænd med en koncert i Danmark.

Gruppen har senest udsendt albummet "In Ghost Colors", der her på GAFFA.dk fik fem stjerner og blev sammenlignet med både Depeche Mode og New Order.

I hjemlandet har bandet toppet albumhitlisten, og i USA har specielt Pitchfork rost albummet for de glade popsange og positive toner.


Cut Copy medbringer landsmændene Mercy Arms til koncerten, der netop selv har udsendt deres debutalbum.

Cut Copy og Mercy Arms kan opleves på Voxhall 3. november, og billetsalget er i gang via Billetlugen.dk.

ANNONCE