x

Frankrigs svar på Copenhell aflyst

Frankrigs svar på Copenhell aflyst

Billedet: Slayer på Hellfest 2019

Den franske festival Hellfest aflyst efter frygten for endnu en "død sommer"

Festivalen, der hvert år fyldes med hard-rock- og metalfans, er officielt aflyst. Den skulle have været løbet af stablen den 18-20. juni i Clisson i det vestlige Frankrig, men blev aflyst fredag. Arrangørerne skriver på deres Facebook-side: “Hellbangers, vi havde håbet på det bedste, men må se det værste i øjnene. Omstændighederne med sundhedssituationen og de seneste restriktioner fra regeringen gør, at vi er nødsaget til at aflyse 2021-udgaven af Hellfest Festival.”

LÆS OGSÅ: Irsk regering foreslår Live Aid-lignende koncerter til at markere afslutningen på pandemien

Derudover tilføjer de, at de ikke beskylder regeringen for noget: ”Vi er alle opmærksomme på, at sundhedssituationen gør, at vi alle skal være forsigtige. På den baggrund kan vi godt se, at det på nuværende tidspunkt ligner sidste år, hvilket vil resultere i en "død" sommer for festivaler og kulturen generelt”.

Derfor må Hellfest ligesom Roskilde Festival sidste år udskyde et jubilæum – Hellfest havde 15 år at fejre i år.

Se det fulde Facebook-opslag nedenfor:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA