Nyhed

Vandt du Martin Hall?

Signerede cd’er og bøger med multikunstneren og Talent 2008-dommeren kunne blive dine

Multikunstneren Martin Hall er for tiden her og der og alle vegne i forbindelse med sin tjans som dommer i DR’s Talent 2008-show. Sjovt nok er han også samtidig aktuel med både en opsamlings-cd og hele to bøger, og du havde nu chancen for at vinde alle tre ting – cd’en endda i signeret tilstand.

Cd’en har titlen ”Catalyst – Martin Hall 1982-2008” og er udvalg af Martin Halls talrige singler og maxisingler fra de unge år i startfirserne med post-punk-grupperne Ballet Mécanique og Under For, over 90’er-sange som radiohittet ”Burning Sugar” og frem til det spritnye nummer ”Delirious”, remixet af Marybell Katastrophy. I alt 20 numre med en samlet spilletid på lige knap 80 minutter. Og den er altså signeret.

Den ene bog er essaysamlingen ”Infodemens”, der blev udsendt i foråret og indeholder en række skarpe artikler om musik, kultur og tidens generelle tilstand. En del af essayene har været bragt i den nu hedengangne gratisavis Dato, ligesom bogen også gengiver Martin Halls store portræt af Sex Pistols, som oprindeligt blev bragt som Klub GAFFA-tillæg i oktober 2007. ”Infodemens” rummer også en række betragtninger fra Halls debut som skuespiller i storfilmen ”Flammen Og Citronen”, som han har en lille, men markant rolle i.


Den anden bog er en hardback-genudgivelse af ”Kommunikaze – 1000 Dage I Cockpittet”, som oprindeligt udkom i 2001. Bogen er Martin Halls dagbogsnotater fra 1998-2000 og kredser blandt andet om hans meget omtalte og succesfulde samarbejde med Hanne Boel, om arbejdet med at skrive lyrik og om samarbejdet med teaterinstruktører som Ole Bornedal og Flemming Enevold. Undervejs bliver der delt en del verbale øretæver ud til navngivne personer, og det er ikke kedeligt, skulle vi hilse og sige.

Du havde nu chancen for at vinde både den signerede cd og de to bøger. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål – og nej, der er ingen svarmuligheder, det skal jo være lidt svært:

Og svaret er: Irma Victoria.


Martin Hall kan i øvrigt opleves til et oplæsningsarrangement i Dansk Arkitektur Center i København i Kulturnatten 10. oktober klokken 21.30, altså umiddelbart efter sin tørn som dommer i Talent 2008 i DR Byen. Hall bliver akkompagneret af elektronikamusikeren Lars Pellarin. Arrangementet indledes af sangeren, sangskriveren og forfatteren Peer, og ledsages af videokunstneren Anders Bøtter.

De heldige vindere, der modtager præmierne i nærmeste fremtid, er som følger. Tillykke!

Anna Marie Dam
8260 Viby J.


Lotte Menne Hansen
9510 Arden

Toke Stobberup
8000 Århus C

Simon Schultz
1650 København V


Christian Øhlenschlæger
1620 København V

Martin Halls hjemmeside


ANNONCE