Nyhed

Olivia Rodrigo deler 18 sange på sin 18-års dag

GAFFA.dk - Alt om musik

Sangeren deler en liste med betydningsfulde sange

I anledningen af sin 18-års fødselsdag deler Olivia Rodrigo en spilleliste med 18 sange på. Sangeren, som fyldte 18 år i lørdags (20. februar), delte spillelisten i weekenden. ‘’18 af mine yndlingssange, som har bidraget til at forme mig til den pige, jeg er i dag’’, forklarer hun. I klippet længere nede forklarer hun lidt om sangene og om årsagen til, at de er havnet blandt de 18 udvalgte.

Sangerens musikkarriere tog for alvor fart i januar, da singlen ‘’Driver's License’’ blev et kæmpehit, som landede som nr. 1 på Billboard-listen og yderligere slog Spotifys rekord for flest afspilninger på én dag ‒ to gange! 


Den enorme succes er stadig ikke helt til at begribe for den unge sangerinde: ‘’Jeg føler helt ærligt ikke, at min hjerne kan bearbejde det hele: Jeg ser alle tallene, men det synker ikke helt ind. Jeg kan slet ikke tro det’’, siger hun, ifølge NME.

Artiklen fortsætter under videoen


Læs også: 17-årig slår Spotify-rekord

Sangeren har også delt spillelisten på Spotify, hvor den har titlen ‘’18 years, 18 tracks’’. Spillelisten, som blandt andet indeholder sange fra Lorde, Bob Dylan og No Doubt, kan høres nedenfor:


 

 

ANNONCE