x

Tidligere Nelson Can-sanger annoncerer sin første headlinerkoncert

Tidligere Nelson Can-sanger annoncerer sin første headlinerkoncert

Koncerten afholdes torsdag den 20. maj på Loppen, Christiania.

Selina Gin er sprunget ud som solist og kan opleves i et intimt setup på Loppen torsdag den 20. maj. Sangerinden er kendt som frontperson i indierock-bandet Nelson Can, som oven på udgivelsen af bandets andet album trak stikket i januar 2020.

Som solist bevæger Selina Gin sig mellem fængende popmelodier og melankolske lydlandskaber. Karrieren har, ud over Nelson Can, budt på en dansksproget ep i samarbejde med Jonas Emanuel i elektropopduoen Røde Kinder samt projektet Selina Gin & The Iconics, som varmede op for det amerikanske rockband The National i Royal Arena i 2019. Læs GAFFAs anmeldelse af koncerten lige her

Selvom det endnu ikke er blevet til nogen officielle udgivelser i eget navn, kunne Selina Gin opleves live under en onlinekoncert på Heartland Festivals Prxjects Stage i maj sidste år. GAFFAs anmelder var begejstret og gav koncerten fem stjerner.

"Det er simpelthen en ekstremt alsidig og dramatisk stemme… Hun har lige til kanten uden at overdrive, og jeg har svært ved at finde sammenligninger. Amerikanske Chelsea Wolfe måske? Det er i hvert fald verdensklasse. Det bliver særdeles spændende at høre mere fra hende."

Læs den fulde anmeldelse lige her

Se videoen til ”I See What You’re Fighting For” live fra Heartland Festival 2020.

Billetter til koncerten kan findes lige her

LÆS OGSÅ: Opløste Nelson Can søsætter remix-projekt – tilbyder kollegaer økonomisk støtte


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA