Nyhed

Taylor Swift kritiserer Netflix-serie for sexistisk Swift-joke

GAFFA.dk - alt om musik

"Hvad med at stoppe med at nedgøre hårdtarbejdende kvinder ved at definere det her bullshit som sjovt" 

Denne udtalelse kredser om Netflix-serien Ginny & Georgia, der sendte en stikpille til Taylor Swift og hendes datingliv. Showet, der er blevet vældig populært blandt de danske seere, lægger sig under genren komedie, men ikke alle deler samme humor. Taylor Swift finder netop en reference til hende særdeles nedladende. Citatet, der fik Taylor Swift til tasterne lød på: "Hvad kommer det dig ved? Du skifter mænd hurtigere end Taylor Swift". Taylor Swift skriver videre, at joken både er kedelig, sexistisk og passé.

Tiderne er skiftet, men humoren er groet fast i 2010, som hun udtrykker det på Twitter og tilføjer: "Efter Miss Americana ser dette ikke godt ud hos jer" med reference til den meget roste Netflix-dokumentar fra sidste år om netop Taylor Swift. Hun slutter med at ønske "god Women's History Month" med henvisning til marts måned, der i USA, England og Australien fejrer kvindernes historie, inklusive Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.


LÆS OGSÅ: Ligegyldigt hvad du synes om Taylor Swift, så er dette en vigtig dokumentar

Artiklen fortsætter under tweetet

LÆS OGSÅ: Taylor Swift-selskab sagsøger temapark – der selv har sagsøgt hende 

Det amerikanske medie Pitchfork har forgæves forsøgt at få en kommentar fra begge lejre, men det har i skrivende stund ikke været muligt. Alligevel har hendes fans været på mærkerne og startet det #FreeBritney-lignende hashtag "RESPECT TAYLOR SWIFT". 


Taylor Swift skulle have lagt vejen forbi Danmark for første gang sidste sommer på Roskilde Festival, men om hun også er booket til sommerens festival – hvis den bliver til noget – er endnu ikke offentliggjort. Forleden aflyste hun dog sin sommerturné, der i forvejen var udskudt fra sidste år, så meget tyder desværre på, at det ikke bliver tilfældet. 

ANNONCE