x

Digte & Lyd er tilbage

Digte & Lyd er tilbage

Digte & Lyd vol. 7 – Hvilken verden venter os? 

Vega præsenterer i dag deres syvende udgave af Digte & Lyd. Det kommer løbe af stablen den 2. maj i Store Vega. Det bliver en aften, der kommer til at stå i poesiens tegn, både litterært og musikalsk. De optrædende har det tilfælles, at de alle bidrager med deres særlige evne til at spejle samfundet med sanselige tekster i deres kunst.  

LÆS OGSÅ: SULKA-INTERVIEW: Beats og bars på højt plan 

Aftenens tema vil være: hvilken verden venter der os, når verden åbner igen efter at have været sat på pause. Og hvilken verden befinder vi os i netop nu, mens pausen presser sig på? Hvilke eksistentielle, politiske og miljømæssige udfordringer står menneskeheden over for? Til at holde styr på programmet har Digte & Lyd fået Ane Cortzen med om bord som aftenens vært – som hun har gjort det siden arrangements begyndelse i 2015.  

Aftenens optrædende vil være forfatterne Leonora Christina Skov, Helle Helle, Jonas Eika, Caspar Eric og Aaiún Nin. Musikken vil bestå i dels en optræden med den unge rapper SULKA (billedet), der tager Tue Track fra Malk de Koijn med, dels sanger og sangskriver Kristina Holgersen, der har sat musik til Leonora Christina Skovs ord og bliver akkompagneret af musikeren Line Felding. Skov og Holgersen udgiver i øvrigt et album sammen den 7. maj.

LÆS OGSÅ: Leonora Christina Skov: – Tori Amos føltes som en bombe i mit liv

Billetsalget er startet på Vegas hjemmeside og på Ticketmaster 

Varm op med SULKA & Tue Tracks "Babushka":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA