x

Fyr & Flamme tager på Danmarksturné

Fyr & Flamme tager på Danmarksturné

Grand Prix-vinderne drager landet rundt i sensommeren

I aftes vandt de Dansk Melodi Grand Prix med deres tredje single, "Øve os på hinanden", og i dag annoncerer popduoen Fyr & Flamme så en Danmarksturné til landets fire største byer i sensommeren og det tidlige efterår.

Fyr & Flamme består af Jesper Groth og Laurits Emanuel. De to er også kendt som henholdsvis skuespiller (i blandt andet tv-serien Sygeplejeskolen og satireserierne Klaphat og Parterapi) og som den ene af de to sangere i poprockbandet The Grenadines.

Duoen udgav sidste år deres to første singler, "Menneskeforbruger" og "Kamæleon", der begge er blevet solide hits med mere end henholdsvis to millioner og en million afspilninger på Spotify.

Duoen, som kalder sig selv “teenageidoler, dine forældre kan forstå,” har fundet et udtryk i krydsfeltet mellem 80’er-nostalgi og moderne dansksproget pop og lægger vægt på at appellere både til dansegulvet og hjertekulen.

LÆS OGSÅ: Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix er fundet

Fyr & Flamme kan opleves følgende steder:

27.08.2021 Fredag – Aarhus, Train

02.09.2021 Torsdag – København, Store Vega

10.09.2021 Fredag – Odense, Magasinet

11.09.2021 Lørdag – Aalborg, Skråen

Billetsalget er netop begyndt via www.bill.et/fyrogflamme

Se Fyr & Flamme i Dansk Melodi Grand Prix 2021:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA