Nyhed

Dansk sanger skriver stor kontrakt – kommer i stald med Taylor Swift

GAFFA.dk - Alt om musik

Efter at have gjort sig bemærket internationalt har Calby fået åbnet nye døre

Den danske sanger, sangskriver, musiker og producer Calby har skrevet kontrakt med pladeselskabet Republic Records, der er ejet af Universal Music Group, og som blandt andet udgiver musik for store navne som Ariana Grande, Taylor Swift og Stevie Wonder.

Calby har fået knap 20 millioner streams verden over siden 2019 og blev for øvrigt både nomineret til ‘’Årets nye danske livenavn’’ og ‘’Årets danske radiohit’’ til Danish Music Awards 2020. Han har dermed efterhånden fået cementeret sig grundigt som et af Danmarks gennembrudsnavne.


‘’Det er et kæmpe skridt for mig, og jeg er mere end ellevild. Jeg tror, Republic er lige det rigtige sted for mig at begynde det næste kapitel i min historie. Jeg kan ikke vente med at få musikken ud!’’ siger Calby selv om pladekontrakten.

Hans single ‘’Burnout’’ fra 2019 gik hurtigt platin i Danmark, og han har siden da spillet en række udsolgte koncerter rundt omkring i landet. Calby udgav senest sangen ‘’Frequent Flyer’’ i oktober sidst år. Hør den her:

Artiklen fortsætter efter videoen

Der er store planer for 2021 fra Calbys side, som blandt andet regner med at udgive sit debutalbum senere i år. For tiden arbejder han på ny musik, co-produceret af Magnus Larsson, som er tidligere bassist i bandet Lukas Graham.


Calby drager på turné til efteråret, og billetter kan købes lige her.


Se datoer for koncerterne her:

9. september: Tobakken, Esbjerg

10. september: Kedelhuset, Silkeborg


11. september: Studenterhuset, Aalborg

16. september: Fermaten, Herning

17. september: Bygningen, Vejle


18. september: Store Vega, København

23. september: Kulturværftet, Helsingør

24. september: Sønderborghus, Sønderborg


25. september: Godset, Kolding

30. september: Turbinen, Randers

1. oktober: VoxHall, Aarhus


2. oktober: Portalen, Greve

7. oktober: Posten, Odense

8. oktober: Stars, Vordingborg


9. oktober: Gimle, Roskilde

Læs også: ANMELDELSE: En stjerne in spe med international karakter

ANNONCE