x

The White Album hyldes i Horsens

The White Album hyldes i Horsens

En ny type koncert ser dagens lys. Det sker, når en lang række danske og udenlandske musikere bliver sat til at fortolke sange fra det klassiske Beatles-album "The Beatles", også kendt som ”The White Album”, d. 22. november i Forum Horsens.

Lejligheden til denne koncert er, at det på denne dato, 22. november, er nøjagtig 40 år siden, at dobbeltalbummet fra verdens måske største rockband gennem tiderne udkom.

Alle 30 sange fra ”The White Album” opføres for første og eneste gang i Danmark live og i den rækkefølge, vi kender numrene fra dobbelt-albummet. De første 21 navne er på plads til begivenheden, og i de kommende par uger vil yderligere et par håndfulde blive bekræftet. Men lige nu ser plakaten således ud:

Aura (DK), Bo Kaspers Orkester (S), Gavin DeGraw (US), Michael Falch (DK), Eric Gadd (S), Claus Hempler (DK), Caroline Henderson (DK), Christian Hjelm (DK), Julie (GL), Poul Krebs (DK), Lars Lilholt (DK), Magtens Korridorer (DK), Outlandish (DK), Rugsted Kreutzfeldt (DK), The Sandmen (DK), Mike Sheridan (DK), Peter Sommer (billedet) (DK), Teitur (FO), The Storm (DK), Wildbirds & Peacedrums (S) og Annika Aakjær (DK).

Hvis man ikke får en billet til koncerten, er der stadig mulighed for at se den på TV. DR1 transmittere nemlig fra begivenheden, og den vil senere blive vist på svensk, norsk og finsk TV.

De 3.600 billetter, der udbydes til salg, kan købes fra fredag den 3. oktober kl. 10:00 hos billetlugen.dk, telefon 70 263 267 og Horsens Ny Teater: www.hnt.dk, telefon 75 60 23 44.

The White Concerts egen hjemmeside kan ses her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA