x

VIDEO: Grammy 2021 hyldede afdøde musikere

VIDEO: Grammy 2021 hyldede afdøde musikere

Inden hyldestkoncerterne fortalte aftenens vært, komikeren Trevor Noah, at det ikke ville være muligt at hylde alle, grundet det tragiske antal menneskeliv, der blev mistet sidste år ‒ men at de resterende i stedet hyldes online

Gårsdagens Grammy-prisuddeling 2021, som var den 63. af slagsen, bød på adskillige optrædener fra tidens store navne. Blandt de mange liveoptrædener var der også en håndfuld hyldester til de stjerner, som musikverdenen har mistet i det forgangne år.

Duoen Silk Sonic Bruno Mars og Anderson .Paak ‒ fremførte en hyldestperformance til ære for rock'n'roll-legenden Litte Richard, som tabte kampen mod kræft i maj sidste år, efter et kort og intenst sygdomsforløb. 

Med Paak på trommer og Mars på vokalen spillede duoen Little Richard-sangene ‘’Long Tall Sally’’ og ‘’Good God, Miss Molly’’.

Se Little Richard-hyldesten her:

Artiklen fortsætter efter videoen

Coldplay-sangeren Chris Martin og Alabama Shakes-sangerinden Brittany Howard slog sig også sammen og optrådte med ‘’You’ll Never Walk Alone’’ til ære for den nu afdøde Gerry Marsden fra gruppen Gerry & The Pacemakers. Marsden døde i januar i år af en blodinfektion i hjertet, 78 år gammel.

Se Gerry Marsden-hyldesten her:

Artiklen fortsætter efter videoen

Andre hyldester blev fremført af Lionel Richie, som optrådte til ære for sanger og producer Kenny Rodgers, som døde i marts sidste år, 81 år gammel, med Rodgers’ nummer ‘’Lady’’, og af Brandi Carlile, som hyldede countrysangeren John Prine med nummeret ‘’I Remember Everything’’. Prine mistet livet til COVID-19 i april sidste år.

Læs også: Før nattens show: Fem mindeværdige Grammy-øjeblikke


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA