Nyhed

Linkin Park udsender remixalbum

”Reanimation” udsendes den 31. juli

Linkin Park udsender den 31. juli remixalbummet ”Reanimation”. På albummet vil man kunne finde remixes og gæsteoptrædener af folk som Jonathan Davis fra Korn, Aaron Lewis fra Staind, Pharoahe Monch, Chali 2na fra Jurassic 5 og Stephen Carpenter fra Deftones.

Linkin Park-sangeren MC Mike Shinoda forklarer på bandets hjemmeside, at: ”Det album her er meget mere end at putte et beat over nogle gamle vokaler; disse sange har nye dele, nye ord, nye melodier og nye temaer.”


Björk-, Massive Attack- og Madonna-mixeren Mark ”Spike” Stent er kaldt ind som assistent under hele processen, der gerne skulle ende op med 15 numre på en 60 minutters cd.


Linkin Park håber desuden at udsende et helt nyt album i år. Bandets sidste ”Hybrid Theory” har indtil videre solgt 7,1 millioner eksemplarer i USA alene.


ANNONCE