Nyhed

Nyt Ron Sexsmith-album til september

Coldplay-sanger medvirker

Den canadiske sanger Ron Sexsmith udgiver til september sit nye album ”Cobblestone Runway”, der bliver hans sjette, hvis man medregner hans første demo, som senere er blevet genudgivet.

Med på albummet er Coldplay- forsangeren Chris Martin, der oprindeligt skulle spille klaver på nummeret ”Gold In Them Hills”, men Chris Martin blev så glad for nummeret, at han sang på det i stedet.


Albummet er opfølgeren til det Steve Earle-producerede ”Blue Boy” fra sidste år. Det nye album bliver produceret af svenskeren Martin Terefe, som også producerede for Leona Ness og Shea Seger; på sidstnævntes album medvirkede Ron Sexsmith også.

Ron Sexsmith arbejdede også sammen med Martin Terefe på Ray Davies- og Kinks-hyldestalbummet ”This Is Where I Belong”, hvor Ron Sexsmith fortolkede titelnummeret.



ANNONCE