Nyhed

Eminem-album skriver historie

GAFFA.dk – alt om musik

Det legendariske opsamlingsalbum Curtain Call har nu været at finde på Billboards top 200 i mere end 10 år 

Tilbage i 2005 udgav Eminem opsamlingen Curtain Call med Slim Shadys største numre i sin karriere indtil det tidspunkt – inklusive hittene "My Name Is", "Stan", "Without Me" og "Lose Yourself". Pladen debuterede som nummer et i USA og solgte omkring 441.000 eksemplarer i på bare to dage. 

LÆS OGSÅ: Eminem surprise-udgiver album – se video 


En rapport fra Forbes viser, at opsamlingen er blevet den første hiphop-plade, der har været sammenlagt hele 10 år på Billboard 200. Den seneste statistik fra den 21. marts (via Chart Data) viser, at Curtain Call når milepælen på 520 uger. Det er nu det sjettelængst liggende album i Billboard 200-historien, efter Pink Floyds The Dark Side of the Moon (958 uger), Bob Marley and the Wailers' Legend (669 uger), Journeys Greatest Hits ' (659 uger), Metallicas The Black Album (598 uger) og Guns N 'Roses' Greatest Hits (520 uger). 

Eminem kan også bryste sig af, at han har spillet for det største Roskilde Festival-publikum nogensinde. Da han tilbage i 2018 gav koncert i Danmark med blandt andet mange numre fra Curtain Call, var det foran mere end 100.000 mennesker, og i øvrigt første og eneste gang, han har besøgt Danmark. 

Eminem udsendte senest et album i slutningen af 2020 med titlen Music to Be Murdered By – Side B. 


Nedenfor kan du høre et af Slim Shadys største hits, "Without Me", oprindeligt fra 2002-albummet The Eminem Show fra 2002 og senere en del af opsamlingen Curtain Call:


 

ANNONCE