Nyhed

Koncert med 5000 deltagere i Barcelona er den største i Europa i et år

GAFFA.dk - Alt om musik

Rundt omkring i Europa undersøges det, hvordan vi kan komme til at afholde koncerter igen

Fem tusind mennesker deltog i lørdags i en koncert i Barcelona, som en del af et COVID-19-forsøg. Showet var den største koncert i Europa, siden pandemien brød ud sidste år, skriver NME

Det var det spanske rockband Love of Lesbian, der lørdag fik lov at give koncert for fem tusind mennesker på Palau Sant Jordi-arenaen. Billetpriserne var på cirka 200 kr og inkluderede påkrævede masker og en hurtig-test, og ud af de første 2.400 deltagende måtte kun tre positiv-testede gå hjem igen uden koncert. 


Artiklen fortsætter efter videoen


Weekendens event er et af adskillige forsøg over de sidste måneder på at afholde livemusik-arrangementer uden social afstand og i stedet med hurtig-testning. Tilbage i december afholdt den barcelonske festival Primavera Sound et succesfuldt prøve-event med tusind deltagende, på et spillested med kapacitet til 1.600 gæster. De efterfølgende testsvar i januar vist ikke tegn på et smitteudbrud. 

Et nyligt studie fra Tyskland, der undersøgte overførslen af coronavirus til indendørs koncerter, konstaterede, at miljøet udgør en ‘’lav-til-meget-lav’’ risiko for, at de deltagende smittes af sygdommen. Et andet studie viste, at smitterisikoen kan tæt på elimineres, hvis spillestedet har tilstrækkeligt god udluftning og hvis de deltagende har masker på.

Spillestedet 100 Club i London har også planer om at gøre brug af et nyt ventilationssystem, som skal kunne udslette 99,99 procent af luftbårne bakterier, som coronavirus, i bygninger. 


Esben Marcher, sekretariatschef for de danske koncert- og festivalarrangører Dansk Live udtalte til TV-Avisen 28. marts, at de danske festivaler også har detaljerede planer om lignende forsøg, men stadig mangler tilladelse fra myndighederne. Se indslaget her 16 minutter inde.

Læs også: Holland afholder test-festivaler under pandemi  

 


ANNONCE